Fodbold nyheder

Klubløs Joe Hart søger ny klub:
Real Madrid kommer ikke og banker på min dør

Af Jonathan Kjær Troelsen

Den tidligere engelske landsholdsmålmand er uden kontrakt og skal derfor på klubjagt.

Article image
Ritzau-Scanpix

Joe Harts kontrakt med Burnley udløber i dag tirsdag, og derfor skal han ud at undersøge markedet for at finde en ny klub. Den 33-årige tidligere engelske mester har i denne sæson været reservekeeper i Burnley, hvor han har stået i skyggen af Nick Pope.

BBC har haft en længere snak med Joe Hart om fremtiden, og hvad næste skridt i karrieren skal byde på. Her søger den engelske målmand en klub, der viser ham tillid.

- Jeg skal bare finde en klub, der tror på mig. Jeg har ingen illusioner om, at Real Madrid kommer og banker på min dør, sælger Courtois og bruger mig i stedet. Men jeg har stadig mere at byde på, fortæller den tidligere Manchester City-målmand.

Joe Hart fortæller i samme interview, at han aldrig vil glemme sin tid i Manchester City, og at klubben altid vil være en del af ham.

Mere om Joe Hart

Mere om Burnley

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik