Fodbold nyheder

eSport:
FCK sendt på sommerferie

Af Mike Hjulmand

OB sendte FC København på sommerferie, da fynboerne slog københavnerne ud i kvartfinalen.

Article image
//Esuperliga

For første gang nogensinde i eSuperligaens historie er hverken FCK eller Brøndby som minimum at finde i semifinalerne ved finals, det står klart efter en vild første dag ved årets finals. FC København var helt ude i en tredje kamp inden det var en realitet, at FCK er færdige i årets eSuperligaen allerede inden det sjove for alvor er begyndt.

- Det er et utroligt tæt opgør, hvor vi mangler marginalerne. Det er en tung følelse, men det gør egentlig ikke så ondt som for eksempel i sæson 1, hvor vi røg ud til Vejle i semifinalen, men selvfølgelig er det ikke sjovt at tabe, siger FCK-stjernen Marcuzo til indkast.dk.

Det blev aldrig rigtig FCKs sæson her i sæson 4 af eSuperligaen. Løverne blev nummer seks i grundspillet og allerede ude efter kvartfinalerne ved finals.

Pilm tabte 2-1 til Emil Skifter fra OB i første kamp og efterfulgt af kamp to, hvor Marcuzo slog Grøn med 2-1. Derfor ventede en tredje og afgørende kamp, her vandt Emil Skifter fra OB med 1-0 over Marcuzo.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik