Lampard udtaler sig for første gang om nyindkøb
Frank Lampard har sat de første ord på sin nyeste spiller på et pressemøde fredag.
Manager Frank Lampard har nu været ude at udtale sig om sit nyeste indkøb Timo Werner for første gang. Det sker på et pressemøde forud for Chelseas opgør mod Aston Villa søndag eftermiddag.
- Han er utroligt talentfuld, og han har haft en fantastisk sæson i år, men også i de foregående år. Timo Werner er et køb, som vil forstærke os, og jeg er meget spændt på, når jeg skal se ham spille for Chelsea. Vi ser frem til at have ham på holdet, fortæller Lampard ifølge Sky Sports.
Chelsea udløste Timo Werners frikøbsklausul, som lød på 375 millioner kroner, og den tyske landsholdsangriber er blevet udstyret med en fem-årig kontrakt.