Fodbold nyheder

AGF-træner sender roser til eget mandskab

Af Malthe Noes

De seneste to kampes udfald har været uhyre vigtige for aarhusianernes medaljekamp.

Article image
Ritzau-Scanpix

AGF har i indeværende sæson skrabet point nok sammen til at kunne indtage 3F Superligaens tredjeplads. Det hænger sammen med, at holdet i efteråret viste suverænt spil samt har hentet fire ud af seks mulige point i ligaens to første genopstarts-kampe.

Søndag venter endnu en opgør mod AaB, som indtager ligaens sjetteplads og derfor aktuelt ser ud til at snige sig med i mesterskabsspillet. Inden opgøret fortæller cheftræner David Nielsen til Århus Stiftstidende, at han er fuldt ud tilfreds med sit holds indsats:

- Der skal lyde en stor kredit til spillerne. Alle vi andre går rundt og lader som om, at det er en helt almindelig situation. Dem der ser på fodbolden, og jer der skal dække den, giver ikke, og det synes jeg heller ikke I skal, spillerne en undskyldning for noget som helst. Sandheden er, at de har gået to en halv måned, næsten tre, uden at spille en fodboldkamp, siger han og fortsætter:

- Den måde min gruppe spillere har håndteret det på i de to første kampe, er jeg rigtig glad for. Det var to meget vigtige kampe for os, som sagtens kunne have fået et andet udfald. Både i forhold til måden kampene er gået på, men også i forhold til de modstandere vi har været oppe mod.

Mere om AGF

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik