LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Agent tror ikke på Barcelona-afsked

Ousmane Dembélés agent Moussa Sissoko forventer ikke, at den unge verdensmester forlader Barcelona denne sommer.
Forventningerne til Ousmane Dembélé var tårnhøje, da han i dyre domme blev købt til FC Barcelona som arvtager for Neymar.

Den 23-årige verdensmester har dog ikke formået at leve op til forventningerne, hvilket efter al sandsynlighed skal tilskrives de mange alvorlige skader, Dembélé har kæmpet med i Barca.

Ledelsen i Barcelona har derfor – ifølge Marca – placeret Dembélé på affyringsrampen, hvor Ivan Rakitic, Samuel Umtiti, Arturo Vidal og Neto efter sigende også befinder sig.

Formålet med at give Barca-truppen en overhaling er efter al sandsynlighed at skaffe kapital til sommerens største transferønsker i Barcelona: Lautrao Martinez og Miralem Pjanic.

Der har tidligere været tale om, at Barca vil bytte sig til Pjanic ved hjælp af Dembélé, mens Liverpool efter sigende også er interesseret i den unge franskmand.

Hovedpersonens agent, Moussa Sissoko, tror dog ikke på, at han forlader Barcelona denne sommer, selvom transferrygterne tyder på det modsatte.

- Jeg forventer ikke, at Dembélé forlader Barcelona denne sommer, udtaler Moussa Sissoko ifølge Marca.

Ousmane Dembélé har siden sommeren 2017 spillet 74 kampe, scoret 19 mål og leveret 17 assists i Barcelona-trøjen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder