Fodbold nyheder

United er ude efter fransk stjerne-angriber

Af Simon Lindgren

Lyon-angriberen Moussa Dembele er eftertragtet af flere engelske klubber. Nu er Manchester United også med i jagten på spillerens underskrift.

Article image
Ritzau-Scanpix

Moussa Dembele har været Lyons ubestridte førstevalg på angrebspositionen siden han kom til klubben i 2018. Skarpretteren har lavet masser af mål, hvilket har tiltrukket interesse fra en del engelske storklubber. Angriberen har tidligere fundet sig godt til rette på de britiske øer, da han både har tørnet ud for skotske Celtic og London-klubben Fulham.

Nu tyder det på, at den unge målmaskine kan vende tilbage til England. Ifølge L’Equipe er Manchester United nemlig en af de klubber, der har fulgt Dembele længe. United kan dog få konkurrence fra London-klubberne Arsenal og Chelsea.

Den franske Ligue 1 er blevet afsluttet og PSG er kåret som vinder af ligaen. Lyon må derimod nøjes med en skuffende syvendeplads, hvilket gør, at den franske storklub ikke kvalificerer sig til nogen af næste sæsons europæiske turneringer. Den manglende europæiske fodbold kan medfører, at klubben kan være nødsaget til at sælge nogle af sine profiler. Lyons præsident Jean-Michel Aulas vil rigtig gerne holde på alle sine spillere, men erkender, at det kan blive svært.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at beholde alle spillerne, men spillere, der er bygget til at spille i Europa, kan måske finde på at skifte, fordi vi ikke skal spille europæisk fodbold, siger Jean-Michel Aulas til L’Equipe.

Dette kan være med til at lokke den dygtige angriber til en klub, der kan tilbyde de sjove kampe i det forjættede land.

Moussa Dembele nåede at lave 16 ligamål i 27 kampe inden sæsonen blev afsluttet før tid.

Mere om Moussa Dembélé

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik