Fodbold nyheder

Lewandowski tager vild rekord

Af Christian Bang Jensen

Med straffesparksscoringen i Bayern Münchens 2-0-sejr over Union Berlin har polske Robert Lewandowski nået en milepæl, som kun Lionel Messi og Cristiano Ronaldo kan prale af.

Article image
Ritzau-Scanpix

Søndag aften var en historisk dag i Tyskland. Udover at være den første store europæiske liga til at genoptage sæsonen efter corona-nedlukningen, nåede den polske angriber Robert Lewandowski en milepæl, som kun Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har opnået før ham.

Med scoringen på straffespark til stillingen 1-0 satte den 31-årige angriber mål nummer 40 ind på kontoen i denne sæson. Det er nu femte sæson i træk, at Bayerns angriber har scoret 40 mål eller flere på en sæson, og det er han den kun tredje spiller i historien til.

Lionel Messi har i samtlige sæsonen siden 2008/09 scoret over 40 mål for FC Barcelona. Argentineren når formentlig ikke det antal scoringer i denne sæson, da han indtil videre "kun" har nettet 24 gange for "Blaugrana."

Cristiano Ronaldos række af sæsoner med over 40 mål sluttede i sidste sæson, da portugiseren scorede 28 mål for Juventus efter skiftet fra Real Madrid. Superstjernen nåede i alt otte sæsoner i træk med over 40 mål, og var flere gange oppe at snuse til de svimlende 60 mål på en sæson.

Robert Lewandowskis rekord er 43 scoringer på en sæson og med i hvert fald 10 kampe tilbage af den indeværende sæson, slår polakken formentlig sin personlige rekord.

Indtil nu har den polske angriber scoret 26 mål i Bundesligaen, tre i den tyske pokalturnering og 11 i Champions League. Han har samlet set spillet 34 kampe over sæsonen og har dermed et målsnit på 1,11 mål pr. kamp i 2019/20

I Bayern Münchens lange historie er Robert Lewandowski nummer to på topscorelisten kun overgået af det tyske ikon Gerd Muller. Tyskeren nåede 515 scoringer for "Die Bayern," og selvom polakken spiller resten af karrieren i den tyske storklub, kommer han ikke nok ikke i nærheden af Gerd Mullers rekord.

Robert Lewandowski har i alt scoret 231 mål i den røde trøje.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik