Mihajlovic: Zlatan skifter til Bologna eller vender hjem til Sverige
Bologna-træneren, Sinisa Mihajlovic, er sikker på at Zlatan Ibrahimovic ikke forbliver i Milan.
Zlatan Ibrahimovic har kontraktudløb til sommer, og den svenske angriber han endnu ikke udtalt sig om, hvorvidt han ønsker at fortsætte i Milano-klubben eller søge andetsteds.
Den tidligere Inter-angriber har trænet med svenske Hammarby, som han nu ejer en fjerdedel af, og rygterne har svirret, om Zlatan kunne være på vej hjem.
Sinisa Mihajlovic, som står i spidsen for Bologna, har i et interview med serbisk TV udtalt følgende:
- Zlatan ringede til mig for få dage siden, og vi vil se, hvad han beslutter sig for at gøre til sommer, sagde træneren til Vece sa Ivanom Ivanovicem.
- Han bliver med sikkerhed ikke i Milan, så må vi se, om han slutter sig til os eller vender hjem til Sverige.
38-årige Ibrahimovic nåede at spille 10 kampe for Milan. Han scorede fire mål og lagde op til et enkelt.