Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Troels Drasbech

Se her Özil - Monaco-stjerne vil droppe sin løn

Ikke alle fodboldspillere vægter deres månedsløn højere end klubbens økonomi.
På Indkast.dk har vi tidligere berettet om, at Mesut Özil ikke ville hoppe med på løn-beskæringen i Arsenal og at han efterfølgende har fået en del hug for den beslutning. I dag bringer spanske Marca en noget anderledes historie om, at Cesc Fabregas helt frivilligt har tilbudt at afskrive sin månedsløn de næste fire måneder.

Det generøse tilbud fra den spanske midtbanespiller kommer efter, at Monaco har igangsat forhandlinger om en nedskæring på 30% af spillernes løn, grundet de økonomiske konsekvenser pandemien har medbragt. Den 32-åriges månedsløn skal angiveligt hjælpe med at betale de ansatte, der er tilknyttet den sydfranske klub.

Fabregas har yderligere givet et større økonomisk bidrag til et plejehjem i Catalonien samt til de fyrede doktorer på et catalansk hospital og har dermed vist sig som et stærkt forbillede under Covid-19-pandemien.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER