Fodbold nyheder

Kane kan erstatte Higuaín

Af Christian Kern Hansen

Daily Mail mener at kunne berette, at Harry Kane meget vel kan blive en erstatning for Gonzalo Higuaín, der angiveligt ikke ønsker at vende tilbage til Juventus efter en isolationsperiode.

Article image
Ritzau-Scanpix

Gonzalo Higuaín har ikke for alvor bemærket sig med mange scoringer i denne sæson, som man ellers er vant til kommer fra den argentinske skarpretter. Den nuværende sæson har ellers budt på masser af kampe for den argentinske topangriber, i det Higuaín er noteret for 34 kampe i denne sæson inden Corona-krisen brød ud. Den 32-årige angriber har dog kun fundet vej til netmaskerne otte gange, og det er mindre end hvad man kunne forvente af en spiller af Higuaíns kaliber.

Det britiske medie Daily Mail skriver, at Gonzalo Higuaín på nuværende tidspunkt ikke har travlt med at vende tilbage til Juventus for at tilgå træningspassene, og at han på nuværende tidspunkt gør alt for at udsætte hans tilbagevenden i kølvandet på hans to uger lange isolation. Higuaíns tilsyneladende manglende visioner om en fremtid i Juventus-trøjen kan ifølge Daily Mail åbne op for en vis englænder ved navn Harry Kane, som man ifølge det britiske medie vil gå efter, hvis ikke argentineren snart udviser vilje og lyst til at spille for Torino-klubben.


Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik