LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torbjørn Nielsen

United klar til at tilbyde Saul enorm lønforhøjelse

Saul Niguez er et hovedmålene for Manchester United i sommerens transfervindue.
Manchester United forbereder sig angiveligt på at tilbyde Saul Niguez en løn på 2.6 millioner kroner ugentligt for et skifte til Old Trafford - en svimlende løn sammenlignet med hans nuværende løn i Atletico Madrid. Det er kendt, at United har scoutet Saul flere gange og senest så ham i sidste måneds Champions League-opgør mod Liverpool, kort før coronavirussens udbrud, som Atletico vandt 3-2.

Sauls løn i Atletico ligger forlydende på 700.000 kroner, hvormed den spanske landsholdsspiller kan se frem til en lønforhøjelse på svimlende 1.9 millioner kroner ugentligt, hvis skiftet bliver en realitet, ifølge The Sun. Ole Gunnar Solskjær har tilmed udtalt, at han mener, at United muligvis kan "udnytte" corona-situationen og hente spillere grundet usikkerheden på markedet.

- Så markedet, hvem ved, hvordan markedet vil reagere på dette? Fortalte Solskjær til Sky Sports.

- Hvem ved, hvilke klubber der har brug for at sælge spillere? Det er måske en situation, som kan udnyttes og jeg ved, at vi i Manchester United er en af ​​de største og mest velhavende klubber. Jeg er sikker på, at når vi vender tilbage til normale forhold, er vi i stand til at udføre de handler, som klubben ønsker.

Det vil langtfra være første gang, at Atletico er tvunget til at sælge nogle af deres store spillere. Derfor kan United meget vel forsøge at udnytte klubbens økonomiske situation i sommerens transfervindue.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder