Repræsentant om norsk Leicester-emne: Han vil ikke forlænge sin kontrakt med Celtic
Den norske forsvarsspiller Kristoffer Ajer har imponeret i den skotske storklub, og ifølge spillerens repræsentant er nordmandens dage i den skotske hovedstad snart talte.
Den blot 21-årige norske forsvarsspiller Kristoffer Ajer har allerede spillet 14 kampe for det norske A-landshold , og har i denne sæson været en værdifuld spiller for de skotske mestre Celtic. Den norske landsholdsback har spillet 28 ud af 30 mulige kampe i den skotske Premiership, og de gentagende solide præstationer fra nordmanden har ifølge Daily Record vakt opsigt i både England og Italien.
Daily Record skriver, at både den italienske gigant AC Milan og Premier League-topklubben Leicester City har været meldt interesseret i nordmanden, og en repræsentant for nordmanden ved navn Tore Pedersen skulle angiveligt havde udtalt følgende om nordmandens fremtid i det skotske eller mangel på samme til FVN ifølge Daily Record.
- Han vil ikke forlænge sin kontrakt med Celtic og vil forlade (Celtic,red.) denne sommer. Der er adskillige klubber der er interesseret, men jeg kan ikke komme ind på navne. Der er mange der har fuldt ham for en lang periode. Der er også klubber der gerne vil have ham, men som ikke har råd til det.
Ajer kom til Celtic fra norske Start i sommeren 2016 , og har siden da opnået hele 129 kampe for de skotske mestre.