Fodbold nyheder

Celtic-profil:
Det bliver en svær returkamp for FCK

Af Daniel Fisker

Celtic-målmanden Fraser Forster mener, at Celtics udebanemål kombineret med kulissen på Celtic Park giver FCK en svær returkamp.

Article image

Odsonne Edouard gav Celtic en god start på torsdagens Europa League-brag i København, da han bragte de skotske gæster foran efter 14 minutters spil. Dame N’Doye formåede dog at udligne i anden halvleg, hvor FCK ydermere blev tildelt et straffespark.

Celtic-målmanden Fraser Forster formåede dog at parere Jens Stages forsøg fra 11-meterpletten ud på stolpen, hvorefter den store mulighed løb ud i sandet for københavnerne.

Torsdagens Europa League-opgør i København var ifølge Forster en hård og jævnbyrdig affære. Skotterne fik dog et udebanemål med tilbage til returkampen på Celtic Park, hvor alt allerede nu er udsolgt, hvilket Celtic-profilen glæder sig til.

- Det var en hård kamp i sidste ende, udtaler Fraser Forster ifølge Celtics officielle hjemmeside.

- I første halvleg spillede vi rigtig god fodbold, og i anden halvleg reagerede de godt, hvorfor vi aldrig kom frem til noget.

- Så det var en svær kamp, men vi fik udebanemålet. Det tager vi med tilbage til Celtic Park. Vi kender vores fans og den atmosfære, de skaber. Det bliver en svær kamp for FCK.

Det var den offensive midtbanespiller Ryan Christie, som begik straffesparket. Den 24-årige skotte fik tilmed et gult kort ved samme lejlighed, hvilket giver ham karantæne i returkampen på Celtic Park.

Fraser Forster har dagen derpå luftet sine tanker om straffesparket, som englænderen mener, var hårdt dømt, men sådan er spillet ifølge lejesvenden fra Southampton-lejesvenden blevet efter indførelsen af VAR.

- Det var en af de gange, hvor jeg valgte, hvilken side jeg ville kaste mig til, da jeg reddede straffesparket. Jeg fik en hånden på og parerede bolden ud på stolpen.

- Det var et hårdt dømt straffespark, men sådan er det med VAR. Hvis bolden rammer armen, så bliver det sandsynligvis dømt.

- For mit vedkommende var det dejligt at levere redningen og på den måde bidrage til præstationen.

- Med hensyn til redninger af straffesparks, så kan man komme ind i en stime, hvor man redder et par stykker, men det kan også gå den anden vej.

- Heldigvis reddede jeg straffesparket mod FCK. Det er det eneste, der betyder noget, og vi tager det med os til kampen i næste uge.

Returkampen, som giver den samlede vinder adgang til ottendedelsfinalerne i Europa League, sparkes i gang næste torsdag – den 27. februar – klokken 21:00.

Mere om Celtic

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik