Torsten Brix

Pep og Laudrup – på plakaterne hos Iniesta

Pudsig historie om Barcelona-legenden…
- Pep Guardiola og Michael Laudrup var mine idoler, og jeg havde plakater af dem på mit barndomsværelse sammen med en af Michael Jordan.

Sådan siger Andres Iniesta til FourFourTwo om, hvem Barcelona-legenden havde som idol som knægt. Iniesta var dog ikke så meget på barndomsværelset, da han som 12-årig flyttede ind på La Masia, og det var svært, fortæller han:

- Det var virkelig hårdt for mig at være så meget væk fra min familie i så ung en alder. Jeg kom fra en lille by, så der var lang transporttid i min fars Ford Orion, når jeg skulle hjem.

- Når der ikke var noget fodbold, benyttede jeg enhver lejlighed til at komme hjem.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER