LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Frederik T. Sørensen

Saints-manager: Jeg får mere ansvar her

Southampton-manager udtaler sig om forskellen på at være træner i England og Tyskland.
Ralph Hasselhüttl blev for lidt over halvandet år siden manager i sydengelske Southampton. Her nyder østrigeren, at han får mere ansvar i sin position, end han fik i sin tid som træner i Bundesligaen. Under en pressekonference torsdag svarede han på kommentarer fra Jürgen Klinsmann om, at det var nemmere at træne i Premier League end i Bundesligaen.

- Grunden til, at jeg kom hertil (til Southampton red.), var på grund af, at jeg gerne ville have en anderledes udfordring. Jeg kan ikke sige, at det er færre beslutninger at tage her, men det modsatte, da du har mere ansvar for flere ting, hvilket det var grunden til, at jeg kom hertil.

- Hvis man vil være træner i Tyskland, kan man ikke være overrasket over de traditioner, de har. Det er normalt at have en sportsdirektør, der sidder på bænken. Når jeg generelt set ansættes i Tyskland, bliver jeg nødt til at forstå, at traditionerne er der. De er forskellige fra i England – du har et andet stykke arbejde at udføre, hvilket de skal være indforstået med.

- Den første opgave for en manager i England er at samle alle i klubben. Det er anderledes i Tyskland. Jeg nød at arbejde i Tyskland, men efter tre år med succes besluttede jeg mig for en anden udfordring. Det er en anderledes opgave at være manager – med både positive og negative sider.

Hasselhüttl har tidligere været træner i blandt andre Ingolstadt og RB Leipzig, mens Klinsmann lige har sagt op i Hertha Berlin. Som følge heraf er blevet smidt ud af bestyrelsen i klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder