Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Frankrig: Ligue 1
FT
5 - 0
(3 - 0)
Paris SG
Montpellier
P. Sarabia (8), Á. Di María (41), K. Mbappé (57), L. Kurzawa (65)
D. Bertaud (17), D. Congré (44), J. Chotard (88)
Christian Bang Jensen

Drama i Paris i 5-0-sejr

Kylian Mbappe var ikke begejstret over, at blive skiftet ud med 20 minutter tilbage af lørdagens kamp mellem Paris Saint-Germain og Montpellier.
Alt var som det plejede at være på Parc des Princes i Paris lørdag aften.

Paris Saint-Germain havde med både Kylian Mbappe og Neymar i startopstillingen kørt Montpellier langt ned under græstæppet, og efter 65 minutter og en mand i overtal førte pariserne med 5-0.

Sejren var i hus, og her tænker de fleste, at det er en oplagt mulighed for at spare stjernerne. Sådan var tanken i hvert fald hos Paris Saint-Germains tyske træner Thomas Tuchel.

Derfor valgte han i det 69. minut at udskifte den unge stjerne Kylian Mbappe, men det var den franske verdensmester og superstjerne ikke tilfreds med, og det lod han den tyske træner forstå foran hele hjemmepublikummet.



Efter kampen udtalte Thomas Tuchel, at han ærgrede sig over episoden

- Det var ikke gode billeder, men vi er ikke den eneste klub, som har den slags reaktioner. Jeg så det også i Dortmund. Det er ikke godt, fordi det åbner op for forskellige emner - det er en distraktion. Jeg er ikke vred, men jeg er ked af det, fordi det er ikke nødvendigt, sagde den tyske træner ifølge L'Equipe.

- Jeg er træneren og nogen skal bestemme. Og sådan vil det fortsætte med at være. Jeg vil altid bestemme retfærdigt. Vi spiller ikke tennis, vi spiller fodbold, vi må have respekt for alle, fortsatte Thomas Tuchel

Et af de emner, som episoden lukker op for, er et muligt skifte for den unge verdensstjerne. Kylian Mbappe har i længere tid ikke ønsket at forlænge den kontrakt, der løber frem til 2022, og han er tidligere blevet rygtet til blandt andet Real Madrid, som han også selv har luftet et varmt ønske om at skifte til på et tidspunkt.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER