Leeds-profil med stikkende kommentarer til Arsenal
Leeds-profilen Ezgjan Alioski har på en pressekonference forud for FA Cup-kampen ude mod Arsenal udtrykt sin manglende frygt for Arsenals styrker.
Leeds United står i aften foran en meget svær opgave, når den engelske storklub Arsenal venter på Emirates Stadium. Selvom Leeds United i øjeblikket ligger på førstepladsen i den næstbedste engelske række, og Arsenal er langt fra deres vanlige niveau i denne sæson, så er følgende udtalelser han kom med på en pressekonference forud for den store kamp alligevel noget overraskende.
- Det er fedt stadion, det er en stor klub, men det er ikke så specielt at tage dertil fordi det er Arsenal. Du har nogle spillere som tænker på denne måde, men det er ikke nok til at tænke, wow det er Arsenal, fordi vi er også et godt hold, og vil vise det. Vi bliver nødt til at tage dertil med en masse selvtillid, som vi altid gør, og spille som vi altid gør. Ikke for at være bange for at komme der (Emirates Stadium,red.)
Kampen sparkes i gang i aften klokken 20.56, og kan ses på TV3sport eller Viaplay.