Cutrone vil til Serie A-klub
Angiveligt ønsker Patrick Cutrone at skifte Wolverhampton ud med Fiorentina i hjemlandet.
I slutningen af sidste kalenderår kunne Indkast berette, at Serie A-klubben Fiorentina er på jagt efter Wolverhamptons italienske angriber Patrick Cutrone. I dag meddeler den italienske journalist Alfredo Pedulla på sin hjemmeside, at angriberen selv gerne vil til Firenze-klubben.
Efter sigende skulle Premie League-klubben ikke være helt afvisende overfor et salg. Der er dog udfordringer for de to hold i forbindelse med den mulige overgangssum, hvor Wolves vil have 15 mio. kroner mere, end Fiorentina er villige til at betale. Journalisten spekulerer derfor i om et lån resten af sæsonen, kan være på tale.
22-årige Cutrone skiftede til Wolves i sommerens transfervindue fra AC Milan. For klubben har italieneren spillet i gennemsnit 24 minutter pr. ligakamp. To gange er han kommet på måltavlen. Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2023.