Fodbold nyheder

Tøfting - og de 90 kilometer

Af Torsten Brix

Fodboldeksperten er en mand, der står ved sit ord…

Article image
Ritzau-Scanpix

Op til søndagens kamp i Brøndby, hvor FCM var på besøg, skrev Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting, at han ville gå til Herning på søndag, hvis FCM vandt i Brøndby. Det gjorde de og nu skal Tøfting altså ud på en 90 kilometer-gåtur.

Sådan skrev indkast.dk tidligere på ugen i artiklen – Tøfting skal gå- 90 kilometer og i dagens udgave af Ekstra Bladet giver fodboldeksperten en nærmere beskrivelse af gåturen:

– Jeg går til 18-tiden torsdag (i dag, red.), hvor jeg så bliver hentet af min kæreste. Fredag er det planen, jeg bliver kørt ud til det sted, hvor jeg sluttede torsdag (i går, red.). Mit mål fredag er, at jeg skal nå til Ikast, forklarer Stig Tøfting og afslutter:

– De sidste 15 km. Vil jeg gå søndag, hvor jeg starter kl. 13.00. Det er så planen, at jeg træder direkte ind i tv-studiet på MCH Arena søndag aften, hvor jeg ankommer inden kl. 17.00. Ingen skal have ondt af mig. Jeg har altid stået på mål for, hvad jeg har sagt. Så selvfølgelig går jeg hele turen fra Viby til MCH Arena i Herning. Men jeg forventer da søndag, at der kommer en del og går med de sidste 15 km.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik