Fodbold nyheder

Solskjær:
Han kan blive den nye Ronaldo

Af Tobias Mølgaard Sørensen

Manchester Uniteds manager mener ikke, at der er langt igen for unge Marcus Rashford, før han er oppe blandt de største stjerner på fodboldscenen.

Article image

Den 22-årige angriber har ifølge sin manager alle egenskaberne for at komme op på den femdobbelte Ballon d’Or-vinder Cristiano Ronaldos niveau. Ole Gunnar Solskjær sammenlignede de to typer på det efterfølgende pressemøde efter Manchester-derbyet, hvor Marcus Rashford igen kom på scoringstavlen. Dermed er han oppe på ti scoringer i Premier League i denne sæson, og der er mange flere mål i sigte.

Han har fået indstillet sit sigtekorn, og han har nettet 13 gange i de seneste 14 opgør for både klub- og landshold. Presset på spillerne er blevet en kende større, da den norske manager nu kommer med den særlige sammenligning.

- Det er meget let at sammenligne de to spillere. De har begge samme færdigheder, kropsform, attitude og egenskaber – alt. Drengen har enhver chance i verden til at blive en top, topspiller. Lad os håbe, at han fortsætter formen, sagde manageren til pressemødet.

Rashford er tidligere blevet kritiseret for at mangle dele i sit angrebsspil, men han er igen blomstret op under Solskjær, der nu har scoret 125 mål i 366 optrædener for United. Cristiano Ronaldo blev noteret for 118 scoringer i 292 kampe for ”De røde Djævle” i perioden 2003-09.

Mere om Marcus Rashford

Mere om Manchester U

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik