Fodbold nyheder

Chelsea-flop glemmer sit eget nummer

Af Tobias Mølgaard Sørensen

Monaco var foran 3-0 mod Amiens i weekendens Ligue 1-kamp, hvor Tiémoué Bakayoko endte med at stjæle al opmærksomheden mod slutningen, da han fik flere af sine holdkammerater til at bryde sammen af grin.

Article image

Bakayoko skiftede til Chelsea efter en god periode i franske Monaco, men han blev aldrig en succes i det engelske. Han takkede derfor ja til at blive udlånt til sin gamle klub i sommer, hvor de ligeledes har fået en købsklausul på franskmanden.

Han og holdet havde en af de bedre aftener på kontoret, da de hev en komfortabel sejr hjem mod Amiens, men i det 81. minut troede lejesvenden, at han skulle forlade banen, og han sagde farvel til holdkammeraterne og gik ud mod udskiftningsbænken, men på vejen gik noget op for ham. Det var ikke hans nummer, der stod på lystavlen.

Det var Keita Baldé med nummer 14, der skulle udskiftes. Bakayoko havde i sin første tid i Monaco netop det rygnummer, men han har fået tildelt nummer seks i denne sæson. Han må fremover skrive det bag øret, så han ikke begår en lignende fejl.



Mere om Monaco

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik