England: Premier League
FT
1 - 2
(0 - 2)
Manchester C
Manchester U
N. Otamendi (85)
M. Rashford (23), A. Martial (29)
StillingReferat
Torsten Brix

Kontra-holdet United vandt Manchester-derby

Sjældent nederlag til Manchester City på Etihad…
Inden lørdagens stormøde i Premier League imellem Manchester City og Manchester United havde hjemmeholdet på Etihad kun tabt en hjemmekamp i denne sæson, men ved pausen var udeholdet United altså foran med 2-0.

Manchester United havde ellers kun haft bolden 35 % af tiden i første halvleg, men ikke noget nyt i dette. United har kun vundet en kamp i denne sæson, hvor de har haft bolden mest. Det uafgjorte resultat mod Liverpool og sejrene over Chelsea, Leicester, Brighton og Tottenham kom alle i kampe, hvor United ikke havde bolden mest.

Mod City var United ualmindelig farlige på deres mange kontraangreb og derudover begik Bernardo Silva et klodset straffespark – efter en VAR-kendelse – på Marcus Rashford, som selv scorede på forsøget fra 11-meterpletten. Med fem minutter fik Nicolás Otamendi reduceret til 1-2, hvilket gav en spændende afslutning på Manchester-derbyet, som sluttede med en United-sejr.

United var meget i balance i opgøret, og de virkede næsten til at have styr på kampen, som ellers blev spillet på en meget svær udebane.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER