Avis: Pochettino vender tilbage til Europa i næste uge
Den tidligere Tottenham-manager vil overveje, hvad han skal nu.
I øjeblikket er den tidligere Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, at finde i Argentina i hans fødeby Rosario, hvor han har været på besøg hos sin barndomsklub Newell’s Old Boys. Han vil dog snart flyve tilbage til hans hus i Barcelona, hvor han regner med at skulle evaluere tilbud fra forskellige klubber – det melder Sky Sports.
Pochettino har tidligere udtalt, at han ikke ville tage over på The Emirates, hvis Daniel Levy skulle fyre ham. Alligevel går er der mange, der rygter Pochettino til Arsenal, efter Unai Emery blev fyret. Også Manchester United bliver nævnt, da Ole Gunnar Solskjaers plads på Old Trafford ikke er helt sikker.
Derudover er der Bayern München. De har en aftale på plads med den midlertidige træner, Hans-Dieter Flick, om at han vil stå i spidsen for Bayern indtil vinterpausen i Bundesligaen. Herefter kunne der dog godt være plads til Pochettino i det sydtyske.