LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Landstræner: Han var illoyal

Efter sin tilbagevenden som landstræner har Luis Enrique fyret sin assistent og vikarlandstræner, Robert Moreno, da han føler sig svigtet.
I sommer kom der en overraskende udmelding fra det spanske landshold. Den 49-årige landstræner, Luis Enrique, valgte at træde tilbage fra stillingen af personlige årsager. På daværende tidspunkt var det ikke offentligheden kendt, hvad årsagen var, men senere på efteråret kom den tidligere Barcelona-træner frem og fortalte, at hans datter, Xana, var gået bort efter et kræftsygdomsforløb.

Imens Luis Enrique fokuserede på familien og sorgen, førte assistenten Robert Moreno sikkert europamestrene fra 2008 og 2012 til sommerens EM-slutrunde som gruppevindere foran Sverige og Norge.

Nu er Luis Enrique nok engang klar til at indtage rollen som træner for ”La Selección”, og det betød, at vikarlandstræneren var udset til at træde tilbage til rollen som assistent, men sådan skulle det ikke gå.

For landstræneren stod i dag for første gang siden sin tilbagevenden frem foran de spanske medier, og her blev der skudt med skarpt mod Robert Moreno, da Luis Enrique følte sig svigtet af sin nu tidligere assistent.

- Den eneste person, der er ansvarlig for, at Robert Moreno ikke er her, det er mig. Den 12. september var han på besøg i mit hjem, og her fortalte han, at han ville være landstræner ved EM-slutrunden, og så, hvis jeg ville, ville han gerne være min assistent igen. Jeg forstår, at han er ambitiøs, hans position, og at det er hans drøm at være landstræner, men for mig er det illoyalt. Jeg ville aldrig gøre det selv, udtalte Luis Enrique i dag ifølge de spanske aviser ”Marca” og ”AS”.

- Jeg sagde til ham, at jeg ikke længere så ham som min assistent, og at jeg ikke ved, hvornår jeg kommer tilbage, men at jeg har lyst til at arbejde. Jeg fortalte ham den dag, at jeg aldrig så ham som nummer to i min stab, sagde den genindtrådte spanske landstræner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder