Wigan forlænger med Premier League-emne
Wigan-angriberen Joe Gelhardt har været rygtet til flere Premier League- klubber, men nu har den lovende engelske spiller forlænget med Championship-klubben Wigan.
Joe Gelhardt er blot 17 år gammel, men har allerede spillet otte kampe i den næstbedste engelske række. Det engelske talent er allerede noteret for en scoring, og de lovende takter for den unge angriber skulle ifølge Goal.com havde vakt interesse hos flere Premier League-hold. Manchester City, Everton og Wolverhampton skulle alle være interesseret i Wigan-angriberen, men nu bliver prisen for det unge talent formentlig ikke billigere, i det englænderen har skrevet under på en ny kontrakt med den nordengelske klub.
- Jeg har været i denne klub siden jeg var 10. Det er næsten otte år i februar, at jeg har gjort min vej gennem akademiet. Det første jeg har lyst til at gøre, er at takke hele staben i akademiet. De har lært mig alt i at komme op som en ung spiller, udtalte den engelske angriber til Wigans tv-kanal, Latics TV, og fortalte videre om hans gentagende afvisninger fra de lokale storklubber Everton og Liverpool.
- Jeg har haft otte år her (Wigan,red.), men før jeg kom til klubben, blev jeg afvist tre eller fire gange af lokale hold som Liverpool og Everton.
Wigan melder intet ud om kontraktforlængelsens længde.