Sevilla kigger på Milan-back
Ifølge medie kigger Sevilla på AC Milan-backen Davide Calabria.
Søndag aften tabte AC Milan hjemme i Serie A til Lazio med 1-2. Ifølge mediet Calciomercato var scouts fra La Liga-klubben Sevilla på plads på tribunen. Det skyldes, at den spanske klub efter sigende er interesseret i Milan-backen Davide Calabria.
22-årige Calabria har været i Milan hele sin karriere både som senior-spiller og sin ungdomstid. Ifølge transfermarkt er italienerens værdi lige under 150 mio. kroner.
På Milans førstehold har Calabria spillet 94 kampe. I den tid er det blevet til to scoringer og seks assist. Italienerens kontrakt med barndomsklubben udløber i sommeren 2022.