LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Pantic

Di Maria stråler i PSG-sejr over Dolberg

Kasper Dolberg assisterede, da Paris Saint-Germain vandt 4-1 på udebane mod OGC Nice.
Kasper Dolberg startede inde for OGC Nice, da de hjemme tog imod Paris Saint-Germain i den franske Ligue 1. Paris Saint-Germain sad tungt på spillet og der var rigeligt med chancer til gæsterne. Efter et kvarters spil var Angel Di Maria på spil. Argentineren blev sendt afsted i en friløber, og Di Maria udplacerede let Nice-keeperen og stillingen var dermed 1-0 til gæsterne fra Paris.

Kort efter var argentineren på spil igen, da han løb fri i højre side og fra en meget spids vinkel med ydersiden lobbet bolden over Walter Benitez i Nice-målet til en smuk 2-0-scoring til PSG. Nice kom bedre ud fra pausen. Nice slog kontra, og Paris-forsvaret fik ikke clearet bolden ordentligt, derimod opsnappede Kasper Dolberg bolden, og han fik sendt den ind til Igniatius Ganago, som bankede bolden op i nettaget til 1-2.

Nice formåede aldrig at få spillet til at flyde, og det hjalp heller ikke, da hjemmeholdet fik både Wylan Cyprien og Christophe Herelle udvist. I slutningen af kampen kunne indskiftede Kylian Mbappe først gøre det til 3-1, og kort efter var det Mauro Icardis tur til at komme på måltavlen, da Mbappe sendte den på tværs af feltet til en helt udækket Icardi, som let kunne gøre det til 4-1.

Dette blev også resultat på kampen, og dermed er Paris Saint-Germain stadig alene i toppen af Ligue med 24 point, mens Nice er på 9. pladsen med 13 point.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder