Fodbold nyheder

- Alle bliver holdt ansvarlig hos Real Madrid

Af Mads Sigh Lund Andersen

Zidane fortæller, at man bliver holdt ansvarlig for sine handlinger i Real Madrid.

Gareth Bale har for nyligt sat ord på sin frustration over at være blevet syndebuk hos Real Madrid, når noget ikke går efter planen.

- Jeg ved, at jeg bliver gjort til syndebuk flere gange end de fleste. Jeg tager det med et gran salt, sagde Bale til Sky Sports.

Bales træner, Zinedine Zidane, er nu ude at fortælle, at alle bliver holdt ansvarlige hos Real Madrid samtidig med, at han roser Bales kvalitet.

- Vi er alle ansvarlige for de ting vi gør, gode eller dårlige. Vi er alle i samme båd, og det vil ikke ændre sig. Jeg har altid sagt, at han [Bale] er en spiller med imponerende kvalitet. Alle kender til situationen i sommer, nu er han hos os, og jeg er glad, hvilket han, fansene og klubben også er. Nu skal vi komme videre, sagde Zidane på en pressekonference.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik