Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Henrik Simonsen

Officielt: United gør Harry Maguire til verdens dyreste forsvarsspiller

Harry Maguire skifter fra Leicester City til Manchester United i en rekordhandel.
En af sommerens helt store transfersager er nu slut. Manchester United og Leicester City er blevet enige om prisen på forsvarsspilleren Harry Maguire. Det meddeler begge klubber på deres hjemmesider.

Der spekuleres i, at ”De Røde Djævle” har været nødt til at punge intet mindre end 700 millioner kroner ud for at få deres favoritspiller. Det vil i så fald gøre englænderen til historiens dyreste forsvarsspiller.

Til sin nye klubs hjemmeside udtaler den 26-årige hovedperson:

- Jeg er meget glad for at have underskrevet med denne kæmpe klub. Jeg har virkelig nydt min tid i Leicester og vil gerne takke alle i klubben og fansene for deres fantastiske opbakning gennem de seneste to sæsoner. Men når Manchester United kommer og banker på din dør, er det imidlertid en utrolig mulighed.

Manchester Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, siger:

- Harry er en af verdens allerbedste centerforsvarer, og jeg er meget tilfreds med, at vi har sikret os hans underskrift. Han læser spillet rigtig godt og har en stor tilstedeværelse på banen, hvor han er i stand til at bevare roen i pressede situationer.

Harry Maguire har fået en kontrakt på seks år med option om yderligere ét år.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER