Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Overbefolket Barcelona-midtbane

Indkast.dk har kigget nærmere på den catalonske midtbane, som formentlig bliver formindsket med to eller tre mand.
Barcelona-træner Valverde vil formentlig i den kommende sæson bruge formationen 4-3-3, og dermed bruge tre midtbanespillere. Det lyder måske ikke som noget problem, men det er det faktisk, da den catalonske klub har hele ti mand til de tre pladser. Se blot her:


Sergi Roberto blev i 2015 for alvor rykket ind i Barcelona-truppen for at overtage højrebacken fra Dani Alves, men Valverde har inden den kommende sæson gjort det klart, at Roberto vil blive rykket op på midtbanen.


Rafinha er allround-spiller, og blev i træningskampen imod Chelsea brugt som ”Falsk 9’er”. Største sandsynlighed er der dog for, at han bliver midtbanespiller, men måske ikke i Barcelona? Han skulle allerede have nået til enighed med Valencia – nu skal klubberne bare lige blive enige.


Alena er blot 21 år. Den venstrebenede forventes ikke at få mange minutter i den kommende sæson.


Arthur skal nok få lidt chancer i den kommende sæson, efter debutsæsonen blev ødelagt af flere muskelskader.


Frenkie de Jong fik debut imod Chelsea. Nyindkøbet er der gigantiske forventninger til, og den unge hollænder vil formentlig spille en del, og han kan spille på alle tre midtbanepladser.


Philippe Coutinho har ikke fundet sin plads på Barcelona-holdet, men han er også blevet smidt meget rundt i 4-3-3-formationen. Han har været brugt som en af de tre angribere, men til den kommende sæson forventes det, at han bliver midtbanespiller, hvis han fortsætter i Barcelona. Coutinho har mange gange været rygtet tilbage til Nordengland, hvor Manchester United og Liverpool skulle være interesserede i brasilianeren.


Ivan Rakitic har også været rygtet væk fra Camp Nou, men det ligner mere et ønske for Barcelona end fra spilleren. Flere klubber skulle have budt mange penge på den 31-årige kroat.


Sergio Busquets er også 31 år, men han har en helt anden position i Barcelona. Han er vice-anfører og er højtelsket af fansene. Ankomsten af De Jong kan dog give færre minutter til Busquets, men taget dåbsattesten i betragtning, så gør det heller ikke så meget.


Riqui Puig blev af Indkast.dk kåret til kampens bedste i træningskampen imod Chelsea. Den blot 19-årige er virkelig spændende, og det vil være oplagt at give en masse spilletid til ham i den kommende sæson i stedet for nogle af de aldrende spillere. Kunne han blive den næste Xavi eller Iniesta – eller bare noget, der mindede om det? Netop Al-Sadd-træneren Xavi har fået et forsøg på at låne Puig afvist.


Arturo Vidal kunne være en af dem, som Puig skulle spille i stedet for. Den 32-årige har ikke den store fremtid i klubben, og kommer der et bud på ”Hanekammen fra Chile”, så vil han formentlig blive solgt.


Samlet set er det ikke urealistisk, at to eller tre af disse fem - Rafinha, Arthur, Philippe Coutinho, Ivan Rakitic og Arturo Vidal – bliver solgt. Transfervinduet lukker den 2. september i Spanien… gad vide, hvor mange af disse spillere der er tilbage herefter.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER