OB jagter svær top-seks
Jakob Michelsen forventer hård kamp om mesterskabsspillet.
Næste sæson bliver lidt speciel i Superligaen, fordi ligaen skal skæres ned fra 14 til 12 hold. Derfor er der tre hold, som rykker direkte ned, mens kun et enkelt rykker op.
Kampen om top-seks bliver også hård, hvor flere hold, som AaB og AGF, der ikke var med i denne sæson, vil gøre alt hvad de kan for at komme med denne gang. Et andet hold, som blev nummer fem sidste sæson, der går efter top-seks er OB, og holdets træner, Jakob Michelsen, forventer en hård kamp.
- Superligaen bliver med fuldt skrald på fra første runde af. Der er i år tre direkte nedrykkere, og derudover har 11-12 af alle holdene en ambition om at komme i top seks, og at vi er en af de 11-12 klubber, er der absolut ingen tvivl om. Det er det, vi sigter efter, når sæsonen begynder om en lille måned, siger Jakob Michelsen til klubbens egen hjemmeside.