Fodbold nyheder

Coutinho: Jeg har været dårlig

Af Obaida El-Itr

Brasilianeren indrømmer, at han i Barcelona ikke har levet op til forventningerne.

Philippe Coutinho skiftede sidste sommer fra Liverpool til FC Barcelona for et rekordhøjt beløb. Brasilianeren har haft mere end svært ved at finde den form, som han viste i Premier League.

Offensivspillerens skuffende præstationer og den manglende spilletid har gjort, at flere topklubber ser en mulighed for hente brasilianeren. Chelsea, Manchester United og Paris Saint-Germain har alle været meldt interesserede i Barcelona-floppet. Coutinho ved dog også selv, at han ikke har præsteret godt nok, siden skiftet til Barcelona.

- Jeg har ikke haft en god sæson. Mine præstationer har været meget dårligere end forventet. Det er kun gennem hårdt arbejde, jeg kan udvikle mig og få selvtilliden tilbage, og jeg arbejder hårdt, siger Coutinho til Marca.

Den brasilianske landsholdsspiller har mildest talt haft en skrækkelig tid i den catalanske klub. Han har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen under Valverde, og når han har fået chancen, er det ikke lykkedes ham at gribe den.

I denne sæson er det blevet til 11 mål og 5 assists i 54 kampe. Coutinhos kontrakt udløber i 2023.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik