LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Henneberg

Optakt: Danmark - Frankrig

Frankrig kommer angiveligt med en del reserver, mens Danmark er nødt til at stille i stærkeste opstilling i bestræbelserne på at nå ottendedelsfinalerne.
Kommentar:
Så er dagen kommet, hvor Danmarks videre skæbne i VM-turneringen skal afgøres. Situationen er den, at Danmark sikrer sig avancement, hvis det bliver til sejr eller uafgjort. En sejr vil endda betyde, at Danmark snupper førstepladsen og dermed med al sandsynlighed undgår Kroatien, som har set yderst stærke ud, i ottendedelsfinalen. Bliver det ikke til en dansk sejr, bliver modstanderen Nigeria, Island eller Argentina.

Der er dog også den mulighed, at Danmark taber og stadig går videre. Det vil blot kræve, at Australien ikke formår at vinde over Peru i gruppens anden kamp, der spilles simultant med Danmarks kamp.

Men at overlade det hele til en anden kamp og dermed smide skæbnen i hænderne på andre er selvfølgelig ikke noget, man har tænkt sig at gøre hos Åge Hareide og kompagni. Her går meldingerne på, at der man selv vil afgøre egen skæbne, og at der er en stor tiltro til, at man kan gøre dette.

Danmarks spil i de to første kampe efterlader imidlertid ikke den største grobund for optimisme forud for dagens afgørende kamp. Mod Peru var de danske drenge i store dele af kampen på hælene, og kun dansk held og en storspillende Kasper Schmeichel i målet afværgerede et pointtab.

Mod Australien begyndte det rigtig godt. Der var optimisme at spore i det danske spil, og efter lidt over en håndfuld minutters spil kom Danmark da også foran på et supermål af Christian Eriksen, der flot blev assisteret af Nicolai Jørgensen. Der skulle dog ikke mere til end nok et VAR-dømt straffespark mod Yussuf Poulsen og Danmark, inden kampen tog en drejning. Mile Jedinak udnyttede tilbuddet fra 11-meter-pletten, og herefter formåede de rød-hvide aldrig rigtig at sætte sig på spil og chancer igen.

Et håb tændes imidlertid, når der kastes et blik på Frankrigs to første kampe mod selvsamme modstandere. Her har offensiven kun fungeret sporadisk, og mod Australien skulle der et lidt heldigt selvmål til ti minutter før tid, før sejren kunne komme i hus. Billedet var lidt det samme mod Peru, som ved et par lejligheder var tæt på at få scoret.

Hvad der også er positivt set med danske briller er, at holdet på trods af knap så godt spil har været i stand til at hive point i land. Det samme gør sig dog også gældende for franskmændene, så her går tingene måske lige op i det store regnestykke.

Karantæner og skader:
Danmark har fået William Kvist tilbage i truppen, men det er yderst usandsynligt, at han kommer på græs i denne kamp. Herudover sidder Yussuf Poulsen ude med karantæne, efter han har fået to gule kort.

Det skal desuden blive spændende at se, hvor meget Åge Hareide vil ryste posen til startopstillingen. Helt sikkert er det som nævnt, at Yussuf Poulsen skal erstattes. Her må Martin Braithwaite og Andreas Cornelius være de to største bejlere til at tage over.

Herudover kan man diskutere, hvorvidt Lasse Schöne er manden, der skal være med til at dæmme op for Antoine Griezmann. Ajax-spillerens største kvaliteter ligger immervæk i det offensive, og derfor kan han meget vel komme til kort mod Atlético Madrid-stjernen.

Slutteligt har Pione Sisto langt fra været prangende, samtidig med at holdet har manglet farlighed fra venstreback Jens Stryger Larsen, som er udfordret af, at han er højrebenet. Ergo ville det være forfriskende med en udskiftning eller to på venstresiden, men det er omvendt meget usandsynligt, at landstræner Åge Hareide vil lave mere om på sin startopstilling, end hvad der er strengt nødvendigt i en så vigtig kamp.

Frankrig skulle ikke have nogle fravær, men ventes at spare en del spillere. Heriblandt målmand Hugo Lloris og midtbanestjernen Paul Pogba.

Forventede startopstillinger:

DANMARK:


FRANKRIG:


Bud på kampens profil:
Det kan godt være, at Frankrig kommer til kampen med en del reservespillere i startopstillingen, men det er altså stadig spillere, som formentlig alle ville være sikre i den danske startopstilling, havde de haft rødbedefarvet pas. Altså er der ingen grund til at undervurdere franskmændenes styrke til denne kamp.

Derfor kan det meget vel blive en travl dag for Kasper Schmeichel i det danske mål. Han har dog vist mod både Peru og Australien, at han er i topform. Her får han endnu en god mulighed for at shine.

Bud på kampens resultat:
Begge hold kan være tilfredse med uafgjort. Når det så er sagt, må det forventes, at begge hold til at begynde med vil gå efter sejren. Danmarks fordel her kan ligge i, at Frankrigs reservespillere måske ikke er lige så godt spillet sammen, som idealopstillingen er det. Det kan betyde, at danskerne får en smule bedre vilkår end ellers.

Men alle betragtninger lagt sammen: Det ligner unægtelig et remis, og buddet fra Indkast lyder på 0-0.

Formkurve:
Danmark:U-V-V-U-U
Frankrig:V-V-U-V-V

Seneste kampe Danmark:
2018-06-21DanmarkAustralien1 - 1
2018-06-16PeruDanmark0 - 1
2018-06-09DanmarkMexico2 - 0
2018-06-02SverigeDanmark0 - 0
2018-03-27DanmarkChile0 - 0

Seneste kampe Frankrig:
2018-06-21FrankrigPeru1 - 0
2018-06-16FrankrigAustralien2 - 1
2018-06-09FrankrigUSA1 - 1
2018-06-01FrankrigItalien3 - 1
2018-05-28FrankrigIrland2 - 0

Seneste interne opgør:
2015-10-11DanmarkFrankrig1 - 2
2015-03-29FrankrigDanmark2 - 0
2006-05-31FrankrigDanmark2 - 0
2002-06-11DanmarkFrankrig2 - 0
2001-08-15FrankrigDanmark1 - 0

Kampen spilles tirsdag d. 26/6 klokken 16.00 og kan følges på DR1.

Kampens dommer er Sandro Ricci fra Brasilien.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder