LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lasse Friis

Sadio Mané forsvinder fra landsholdet: "Jeg er den mest kritiserede spiller i Senegal"

Sadio Mané melder fra til Senegals landskampe mod England og Irland efter massiv kritik. Fremtiden i Al-Nassr er også i fare.

Den tidligere Liverpool-profil Sadio Mané har valgt at melde fra til Senegals kommende landskampe, herunder den store venskabskamp mod England. Beslutningen kommer efter massiv offentlig og online kritik rettet mod Manés seneste præstationer for landsholdet.

Den 33-årige offensivspiller, der i dag spiller sammen med Cristiano Ronaldo i Al-Nassr, føler sig uretfærdigt udstillet efter VM-kvalifikationskampene mod Sudan og Togo i marts. “Der bliver sagt meget om mig, og jeg tror, at jeg den mest kritiseret spiller i Senegal. ” udtalte Mané, der har spillet 113 landskampe og scoret 45 mål for sit land.

Landstræner bekræfter fraværet

Senegals landstræner Pape Thiaw bekræfter, at han har accepteret Manés beslutning – omend modvilligt. “Det er hans personlige valg, og det respekterer jeg som træner. Men jeg træner ikke én spiller – jeg træner 26,” sagde Thiaw til The Mirror.
“Mané er vigtig, men nu får andre chancen for at kæmpe for trøjen.”

Senegal møder Irland og England i juni, men må altså undvære sin største stjerne. Landet ligger aktuelt nummer to i deres VM-kvalifikationsgruppe, ét point bag DR Congo.

Mané har desuden fået besked om, at han kan søge ny klub til sommer. Hans fremtid i den saudiarabiske liga er dermed også i spil.

Senegals fodboldpræsident Augustin Senghor forstår skuffelsen over Manés fravær, men ser også positivt på situationen: “Måske er det en
velsignelse i forklædning – både for ham og for os. Han skal nok være klar til de store kampe igen.”


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder