Ter Stegen er rasende på FC Barcelona! Revser Flick og Deco
Der er opstået nogle negative uoverensstemmelser imellem den 33-årige tyske målmandsveteran Marc-Andre ter Stegen og hans klub FC Barcelona, som ter Stegen føler sig meget dårligt behandlet af.
Ter Stegen har været i den catalanske storklub siden 2015, og har haft en stor status i klubben, men føler sig nu ifølge det spanske medie Sport meget dårligt behandlet ovenpå sit skadesforløb.
Tyskeren der også bærer anførerbindet i klubben, har nemlig været ukampdygtig i næsten hele 2024/25-sæsonen, men da han så blev skaden kvit i april, mistede han sin startplads.
Klubbens cheftræner foretrak Wojciech Szczesny i buret i den afgørende fase af sæsonen, hvilket Ter Stegen altså har været meget skuffet over, og han vender nu sin vrede imod klubben.
Ifølge Sport mener Ter Stegen, at klubben behandler ham dårligt lige nu, og at de forsøger at fryse ham ud af klubben særligt via den nært forestående transfer af den unge målmand Joan Garcia.
Ter Stegen udtaler i den forbindelse til Sport, at hvis de havde handlet den talentfulde målmand i sommeren 2026 ville han have forstået det bedre, men at denne timing et år før VM er dårlig.
Ter Stegens kontrakt med Barca løber til sommeren 2028, og han vil ikke annullere den. Samtidigt skulle han altså være såret over, at Barca ikke satser på ham som førstevalg frem imod VM 2026.
Fra klubbens side skulle de være villige til at beholde Ter Stegen, men det vil dog betyde, at han skal acceptere en rolle, som en der duellerer med Szczesny om at være andetvalg i buret, da man vil satse på Garcia.
Ter Stegen virker dog slet ikke til, at ville acceptere hverken det eller at skifte til en anden klub. Han er helt indstillet på at starte pre-season op i Barca uanset hvad, og så vil han gå i krig mod klubben.
Han mener nemlig, at fravalget af ham er mere personligt end sportsligt, og peger ifølge Sport fingre af både klubbens sportsdirektør Deco samt cheftræneren Hansi Flick.
Denne grimme situation omkring Ter Stegen, som føler sig ekstremt dårligt behandlet af klubben ovenpå hans svære skadessituation, skal altså håndteres af FC Barcelona her henover sommeren.