Cristiano Ronaldo hylder Yamal - Men har en bøn
Cristiano Ronaldo mod Lamine Yamal. En kamp mellem to fænomener i fodboldens verden fra hver sin generation, og det bliver uden tvivl magisk.
Portugal og Spanien mødes i Nations League-finalen, og det bliver især omtalt som kampen mellem Ronaldo og Yamal.
Ronaldo har haft sin storhed, mens Lamine Yamal er på vej ind i den, og Cristiano her store roser til overs for den unge spanier:
"Den her knægt har gjort rigtig meget rigtig godt på både klubplan og på landsholdet, og det kommer til athjælpe ham meget. Det her er en fed scene, hvor han virkelig kan vise hans kvaliteter," siger Cristiano Ronaldo på pressekonferencen, hvor han kommer med en bøn:
"Lad ham nu vokse og lad være med at putte ham under et vanvittigt pres. På den måde kan vi nyde hans talent i mange, mange år. Hvis jeg kunne, ville jeg fjerne presset fra ham og lade ham være i fred. Han har så meget talent."
Lamine Yamal er stolt over ordene fra Cristiano Ronaldo, og respekten er meget gengældt.
"Han er en fodboldlegende, og ligesom alle andre spillere, har jeg enorm respekt for Ronaldo. Jeg glæder mig til kampen og til at vise, hvem jeg er," fortæller Yamal på et pressemøde op til braget mod Portugal.