Da Manchester City for 15 år siden holdt deres julefrokost, var det en klub i rivende udvikling. Den svenske manager Sven Göran Eriksson var rundhåndet til festen og startede med at bestille drinks til de over 100 deltagere fra Citys praktiske personale. Indholdet var den meget dyre champagne – Crital, som kan koste over 10.000 kroner flasken.

Året var som nævnt 2007, og der var kommet nye tider i Manchester City, hvis klubs økonomi tidligere ikke havde indikeret noget der mindede om dyre champagner, men der var også kommet nye folk til klubben og med en ny stil. Den tidligere thailandske minister – Thaksin Shinawatra – havde købt klubben for godt 750 millioner kroner, og efterfølgende startede en rekordhøj indkøbsperiode, som er fortsat indtil i dag.

Den sommer i 2007 blev der brugt omkring 650 millioner kroner – hvilket var sindssygt mange penge dengang – på spillere som Vedran Corluka, Rolando Bianchi, Elano, Valeri Bojinov, Benjani, Martin Petrov og Gelson Ferdnandes. Til sammenligning havde City brugt omkring 20 millioner kroner på markspillere i sæsonen før overtagelsen. Så City-revolutionen blev sat i gang på dramatisk vis, og det var også til at se i kampene, da turneringen startede. Manchester City vandt ni af deres første 14 kampe – blandt andet over rivalerne fra Manchester United, og til den føromtalte julefrokost på Aurora Hotel skulle Eriksson havde sagt:

- Thaksin siger, at jeg også får 500 millioner kroner til indkøb i januars transfer-vindue.

Senere viste det sig, at det slet ikke var tilfældet, og i marts 2008 blev den svenske manager fyret, hvilket frembragte voldsomme reaktioner fra spillertruppen. Klubejeren Shinawatra var under et voldsomt pres, da han ikke kunne frigive sin personlige formue på næsten otte milliarder kroner. Formuen var fastfrosset, efter han blandt meget andet blev anklaget for korruption i Thailand.

City blev pludselig presset, men den tidligere ejer og bestyrelsesformand John Wardle hjalp til, og klubben klarede presset indtil sommerpausen, hvor Sheik Mansour var klar til at overtage.


Oasis afviste – og det startede vanvittig periode Inden da var klubben udsat for en vanvittig periode med den thailandske ejer. I sommeren 2007, hvor Shinawatra mødtes med City-personalet for første gang, skulle han have sagt:

- Hvis en hund ikke gør, så er det fint. Hvis en hund gør, så skal man skyde den.

Personalet skulle have kigget på hinanden og ikke anet, om de skulle grine, græde eller være bange for deres nye ejer. Historikken omkring Shinawatra gjorde nok, at de skulle være bange. For Shinawatra er en kontroversiel mand, som er blevet beskyldt for mange ubehagelige ting i Thailand, men han havde, hvad City manglede: Penge.

Klubben var på daværende tidspunkt så presset økonomisk, at de endda henvendte sig til City-fanen Noel Gallagher, der skulle have afvist at hjælpe klubben med følgende begrundelse.

- Jeg har alt for travlt med at lave B-sider til mine plader, var svaret fra Oasis-sangeren.

Så selvom Amnesty International advarede imod Shinawatra, valgte City-ledelsen, at klubben skulle overtages af thailænderen med den brogede fortid, og som intet anede om fodbold. Efter en City-kamp så bestyrelsesmedlemmet Sasin Monvoisin Liverpool-spillerne ”afjogge”, hvortil Shinawatra spurgte, om de skulle spille endnu en kamp.

Ifølge Daily Mail skulle klubejerens uvidenhed flere andre gange have givet pinlige scener, som da klubben ikke længere måtte spille i deres normale udebanetrøjer, da farven på trøjen frembragte uheld – mente man i Thailand. Ritualerne fra ejerens hjemland blev også bragt til Nordengland, ligesom nogle helt uduelig spillere blev sendt til.

Tre spillere kom fra Thailand, men blev udlånt til schweiziske og belgiske klubber, hvor de til sammen endte med at spille seks kampe, og Nashar Akram kom pludseligt fra Saudi Arabien – han var en uge hos City.

Alt var kaos og spillerne begyndte også at opføre sig underligt. Corluka stod stolt frem og fortalte om, hvordan han var kæderyger og om hvordan han havde fået fem fartbøder af samme ”stær-kassen”, fordi han troede, at billederne blev taget af paparazzi-fotografer. Derudover havde tyske Dietmar Hamann udviklet ludomani, men klubbens mest vanvittige var dog Stephen Ireland. Den irske knægt opdigtede to dødsfald i sin familie for at kunne slippe for at spille landskampe, og han bad også klubben om at finde en, der kunne tage et kørekort for ham.


Schmeichel som pauseklovn I februar 2008 vandt City med 2-1 på Old Trafford, og dermed slog de Manchester United for anden gang i sæsonen, hvilket var første gang siden 1970, hvor City vandt ”The Double” og efter Uniteds tragiske ulykke i München. Trods disse sejre var der masser af uro i City, for Thaksins penge var stadigvæk fastfrosset i Thailand, og spillerne fik kun løn, fordi den tidligere ejer Wardle betalte den.

Efter Manchester-derbyet vandt City blot en af syv kampe, og Eriksson blev fyret, samtidigt med, at Kasper Schmeichel blev sendt til Thailand for at underholde til en fødselsdag i Shinawatras familie. Her blev den danske reserve-keeper tvangsindlagt til at høre på klubejerens forfærdelige karaoke-sang. Det er episoder som denne og fyringen af Eriksson, der fik spillerne til at miste enhver respekt for ledelsen. City-fansene sendte også klare hilsner til klubejeren ved at omskrive teksten i Pink Floyd-klassikeren ”Another Brick in the Wall” til:

- Oy… Thaksin, leave our Sven alone.

Balladen fortsatte, og til sæsonens sidste kamp måtte anfører Richard Dunne sige til klubejeren, at truppen ikke ønskede at spille imod Middlesbrough. Dette blev heldigvis ikke ført ud i livet, men de endte med at tabe med vanvittige 1-8 efter de ellers havde haft bolden ligeså meget som ”Boro”.


Fra 1-8 til verdens rigeste klub – på en sommer I løbet af den efterfølgende sommer blev Manchester City verdens rigeste fodboldklub med Sheik Mansours overtagelse – gad vide, hvor City havde været, hvis det ikke var sket - eller hvis ikke Shinawatra havde købt klubben et år tidligere?

Shinawatra tjente 900 millioner kroner på salget af Manchester City, og han lever nu med et pas fra Montenegro og bor i seks vidt forskellige lande, og den tidligere ejer John Wardle har fået sine penge tilbage. Han har i øvrigt et lille rum på East Stand på Etihad Stadium, hvorfra han ser alle Citys hjemmekampe, hvilket han betaler for… en stille og afrettet mand, som reddede den klub, han elsker så højt, da behovet kom det år, der ændrede Premier League.