Avis: Liverpool rekordbyder på Lemar
Den velinformerede franske avis L'Equipe meddeler at Liverpools tredje bud på Thomas Lemar er rekordstort.
Liverpool bekræftede tirsdag morgen, at de får glæde af Red Bull Leipzigs Naby Keita fra og med næste sæson.
”The Reds” er Efter sigende yderst interesserede i Monacos stortalent Thomas Lemar, som dog også har andre bejlere.
Liverpools tredje og hidtil sidste bud antyder dog, at de er villige til at gå langt for at få fingrene i den 21-årige franskmand.
Liverpools første bud på 370 millioner kroner blev afvist, hvilket også gjorde sig gældende for det andet bud på 450 millioner kroner. Liverpools tredje bud lyder ifølge L'Equipe på 600 millioner kroner, hvilket er et rekordbud for ”The Reds”.
Monaco har allerede solgt flere nøglespillere i dette transfervindue, hvor klubben fra den franske riviera har vinket farvel til Benjamin Mendy, Bernado Silva og Tiemoue Bakayoko.
Meget kunne efterhånden tyde på, at Monaco også må vinke farvel til sensationsangriberen Kylian Mbappé, inden transfervinduet smækker i.
Kaveh Solhekol – en af Sky Sports' mest erfarne rapportere – mener ikke, at Monaco umiddelbart er interesserede i at give slip på Lemar. Hovedpersonen selv er dog interesseret i at skifte klub.
- Monaco vil have, at han skal blive i klubben, men vi kan forstå, at enhver spiller har sin pris, udtaler Kaveh Solhekol ifølge Express.
- Lemar ønsker at skifte klub, men han vil ikke skabe postyr.
Snakken på rygtebørsen antyder, at Arsenal og FC Barcelona også er interesserede i den franske landsholdsspiller.