Tomas Rosicky – Sidste strofe
Til den forstående EM-slutrunde er Rosicky blev udnævnt til tjekkisk anfører, så karrieren slutter højt, efter den startede på en jordmark bag en beton-ghetto uden for Prag.
Super,
Super Tom,
Super,
Super Tom,
Super,
Super Tom,
Super Tom Rosicky...
Sådan lød det udover hele Emirates, da Arsenal-spillerne efter sæsonens sidste Premier League-kamp gik en æresrunde for den aldrende tjekkiske midtbanespiller, der skulle forlade London-holdet. Alle de andre Arsenal-spillere var iklædt en rød Arsenal-trøje med et ”7-tal” på ryggen og den afgående tjekkiske spillers navn. Bagest gik anføreren Per Mertesacker sammen med en tydeligvis påvirket Rosicky, der takkede af efter hele ti år i Arsenal.
Dette fodboldliv bød dog på alt for mange skader, men også nogle højdepunkter. Få dage efter den rørende exit spurgte Arsenal på deres officielle Facebook-side om følgende: ”Ten years ago today, we signed the Little Mozart. Was this his best Arsenal goal?” Vedhæftet var en video af tjekken fra 2013/14, hvor han hårdt sparkede Arsenal foran på rivalernes station – White Hart Lane. Målet vil altid være vedhæftet Rosicky. Derudover vil karrieren nok blive husket for, at ”Klaveret” ikke altid spillede, som det skulle… efter et hav skader i de senere år, men hvordan var karrieren ellers?
Fodbold som mælk på hans cornflakes
Fodboldskribent, skuespiller og Arsenal-supporter Tom Watt er forfatter til bogen ”A Beautiful Game”, som udkom i december 2009. I den bog skildrer Watt fodboldens forunderlige verden gennem 40 kendte fodboldspillere fra verdens seks kontinenter, og Tomas Rosickys bidrag til løjerne er en varm fortælling om hans barndom i Prag, hvor fodbold var en ligeså stor selvfølgelighed som mælk på hans cornflakes.
Rosicky voksede op i en lille flække udenfor Prag. Han boede i en typisk cementblok fra de gamle kommunistdage, og der var masser af drenge i nabolaget. Fritiden gik med fodbold, som fandt sted på en hårdtstampet sandbane mellem to af blokkene, og selvom Tomas var blandt de mindste tiltvang han sig hurtigt respekt blandt de større drenge på grund af sine knivskarpe driblinger.
Udover denne gode træning har Tomas også gode fodboldrødder. Han er nemlig fra en rigtig fodboldfamilie. Hans far, Jiri, spillede for Sparta Prag som ung, og storebroderen, Jiri Junior, var også skudt af en gal fodbold. De to brødre Tomas og Jiri tilbragte timer, dage og uger sammen på sandbanen, og Jiri var et godt forbillede for Tomas. Han blev også indgangsbilletten til fremtiden:
- Min bror var den bedste spiller i hans klub, den lille lokale KD Kompresory, og Sparta Prag fik øje på ham, da han var 9-10 år gammel. De ville lave en ungdomskontrakt med ham, og henvendte sig til min far. Han ville sådan set godt lade Jiri starte i Sparta Prag, men kun på én betingelse: ”Hvis I vil ha' Jiri, er I også nødt til at tage Tomas”, sagde han, og sådan havnede jeg i Sparta Prag, fortæller Tomas i ”The Beautiful Game”.
Teknisk træning fra barns ben
Træningen i Sparta Prag var det rene paradis for Tomas, der nu i en alder af bare seks år kom under kyndig vejledning på ordentlige baner. U7-træneren, endnu en Jiri - Jiri Hrones, var en stor inspirationskilde for Tomas, og han har stadig kontakt med barndomstræneren den dag i dag:
- Jiri Hrones var forud for sin tid. Han ville ikke beskæftige sig med løb og fysisk træning. Han elskede tekniske fodbold og formåede at gøre træningen attraktiv og sjov. Jeg husker, at han kom hjem fra en tur til Holland med en stak videobånd med en masse tekniske øvelser. Vi var 15 drenge i truppen, og han navngav hver øvelse og finte på videobåndene efter vores navne, så vi fik finterne grundigt ind på rygraden. Et genialt træk, beretter Tomas Rosicky, som dog ikke afslører, hvilken øvelse han selv lagde navn til.
Som Tomas blev ældre blev det tydeligere og tydeligere, at han var et talent, der kunne gå hele vejen. Hen blev en del af Sparta Prags talentfabrik og fik hårdere træning. Han begyndte at se Sparta Prags førstehold på byens stadion, men blev dog aldrig den store supporter. Han var mere tiltrukket af det smukke spil end af en bestemt yndlingsklub, men Sparta Prag var i blodet, og en dag ville han komme til at spille sammen med flere af stjernerne fra stadion:
- Fodbold var alt for mig. Der var ikke noget, jeg ønskede mig mere end at komme til at spille fodbold. Det var også en hel kultur og opdragelse for mig. Via fodbold lærte jeg om respekt og om ansvarlighed – for mig selv og for mine trænere, og hele tiden havde jeg min storebror som et fantastisk forbillede. Mine forældre bakkede mig op hele tiden, men der var ingen pres og ingen pace. Mine forældre fulgte os med til fodbold uanset hvor vi spillede, men vi fik selv lov til at tage beslutningerne om, hvad vi ville og hvordan vi ville gøre det. De gav os altid muligheden og stod klar til at give råd men ingen pres, og det har jeg stor respekt for den dag i dag, fortæller den sympatiske tjekke.
- Jeg tror såmænd ikke, at jeg var det største talent i flokken, men de andre blev fristet af livet med venner, piger, fest og arbejde, mens jeg holdt min fokus på fodbold, konkluderer Rosicky beskedent.
Lille Mozart spiller nu mod de største
Som 21-årig tog Tomas Rosicky springet fra Sparta Prag til Borussia Dortmund for 130 millioner kroner, hvilket var den højeste transfersum nogensinde for en tysk klub, og allerede i sin første sæson i Bundesligaen vandt ”Lille Mozart” det tyske mesterskab. Kælenavnet fik Tomas for sin fantastiske evne til at orkestrere et smukt og elegant opspil og for hans overlegne tekniske begavelse. Hans bemærkelsesværdige talent for at få de svære ting til at se nemt ud, tiltrak mange klubbers bevågenhed, og som Borussia Dortmunds økonomiske situation blev stadig værre og som Rosickys navn blev stadig varmere, trak det op til et skifte i 2006.
Arséne Wenger var interesseret i London og den franske manager blev den nye orkesterchef for ”Lille Mozart”, og det var ingen tilfældighed. Tomas var tiltrukket af Wengers åbenlyse kærlighed for det tekniske spil, og kunne drage klare paralleller til sin barndomstræner Jiri Hrones. Mens storebror Jiri i dag har lagt støvlerne på hylden efter en karriere i Sparta Prag, Atlético Madrid, SC Bregenz og Bohemians Praha, har lillebror Tomas fået en stor karriere på Emirates – selvom han har været alt for meget skadet.
Gentagne skader har truet med at sætte en stopper for karrieren, men hårdt arbejde på træningsbanen, kyndig genoptræning med lægestaben og en solid portion tillid fra Arsenal FC har bragt tjekken tilbage på ret kurs igen, men på trods af dette har Wenger flere gange forlænget kontrakten med tjekken. Ved den sidste kontraktforlængelse sagde Rosicky:
- Det er en stor ære, at have lavet en ny aftale med Arsenal. Jeg elsker klubben, og jeg er stolt, når jeg tager min Arsenal-trøje på. Træneren, mine holdkammerater, personalet og klubbens fans – alle gør, hvad de kan for denne store klub, og jeg føler mig privilegeret ved at kunne være en del af det.
Samme tanker suste sikkert rundt ud i hovedet på ”Little Mozart”, da han sammen med holdkammeraterne gik en sidste runde på Emirates til tonerne:
Super,
Super Tom,
Super,
Super Tom,
Super,
Super Tom,
Super Tom Rosicky...