Gør awaykortet Superligaen mere tryg?
Fra den kommende sæson indføres der krav om registrering af alle, der opholder sig på udeholdets fanafsnit under en Superligakamp. Det såkaldte 'awaykort' møder dog modstand fra dem, som det ellers skal beskytte.
Fra efteråret 2015 skal samtlige fans i Superligaen registreres, hvis de ønsker at sidde på deres klubs udebaneafsnit. Denne registrering skal foregå ved hjælp af et identifikationskort kaldet awaykortet. Ifølge Divisionsforeningen vil awaykortet gøre det tryggere at gå til fodbold og samtidig holde kendte ballademagere væk. Men er det nu også tilfældet?
Flere end 99 %?
I en trivselsundersøgelse fra 2012 blandt fansene i Superligaen fremgik det blandt andet, at ”99 pct. af alle tilskuere ikke føler sig usikre, når de går til fodbold”. Hos Danske Fodbold Fanklubber kan man da heller ikke genkende det akutte behov for at forbedre sikkerheden på de danske stadions.
- Vi er allesammen enige om, at det skal være sikkert at gå til fodbold, lyder det fra organisationens formand, Rasmus Trenskow overfor Indkast.dk.
- Men vi føler ikke, at vi oplever noget rundt omkring, der gør, at så drastiske midler som et awaykort har nogen som helst valid begrundelse for at blive indført.
Divisionsforeningen fastholder dog, at ordningen er kommet for at blive.
- Der vil være en løbende evaluering, men det ligger i aftalerne, at der skal være et fælles adgangssystem på udebaneafsnit, lyder det fra direktør Claus Thomsen, der samtidig ikke mener, at der for fansene er nogen større forhindringer forbundet med at anskaffe sig kortet.
- Det her er nogenlunde det samme – formentlig en lille smule lettere – end at få et årskort til Tivoli, siger han til Indkast.dk.
Hvem fjerner man?
Kravet om registrering er dog ikke noget, man har taget jublende imod på de danske stadions. Diverse forårspremierer i Superligaen var genstand for fredelige protester mod awaykortets komme og siden har flere af holdenes fanklubbber meldt ud, at de ikke vil arrangere udebaneture, hvis awaykortet bliver en realitet. Bliver det indført til efteråret, kan det ifølge Rasmus Trenskow meget vel føre til markant færre tilskuere på udebaneafsnittene.
- De fleste, der tager afsted på udebaneture, gør det en til tre gange om året, udtaler han.
- De eneste, der vil erhverve sig det kort, er de mest loyale, som kommer til langt de fleste kampe, og selv i denne gruppe har vi hørt, at mange har overvejet at boykotte kampe.
Som det er i dag, så er det kontrollører fra klubben, der skal genkende folk med karantæne og derigennem nægte dem adgang. Klubberne har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for, at det er et problem med den nuværende ordning.
Claus Thomsen slår dog i sit forsvar af kortet på, at det fremover kan hjælpe med at gøre det lettere at kontrollere, hvad der sker på udebaneafsnittene:
- Det er en stor fordel de gange, hvor der sker noget på udebaneafsnittene, at man kan finde ud af, hvem der har været der.
Han vender derudover blikket mod resten af Europa, når han skal forklare, hvad motivationen er for at indføre en registrering på nuværende tidspunkt:
- Erfaringen siger, at der, hvor man ikke har turdet gøre noget, har man ikke kunne vende processen, når det først er begyndt at gå galt. Det bedste eksempel på det er vel Italien.
For Jonas Havelund, forsker i fankultur ved Syddansk Universitet, er det dog svært at gennemskue, hvorfor indførelsen af kortet sker på nuværende tidspunkt.
- Jeg efterlyser, at man får forklaret, hvad det er for nogle problemer, vi har. Det synes jeg er lidt vanskeligt at se, siger han til Indkast.dk.