Torsten Brix

Invasion af Premier League

Er dette forklaringen på, at det engelske landshold har det så svært, når de skal spille de helt store slutrunder? – og findes der mange andre Harry ”Hurricane” Kane i England.
Kigger man på, hvordan spilleminutterne er fordelt i Europas fem største fodboldligaer, giver det et klart billede, nemlig at Premier League bliver overrendt af udenlandske spillere i forhold til de andre ligaer. Se blot denne fordeling af hvordan spilletiden har været fordelt i denne sæson – altså hvor mange minutter nationale spillere har fået.

Lique1: 68,4 %
La Liga: 61,1 %
Bundesligaen: 56,5 %
Serie A: 45,2 %
Premier League: 32,36 %

Fjerner man Burnley fra dette regnestykker, vil procenterne fra Premier League ændre sig til 36,08 – hvilket også giver et tydeligt billede. Altså at de største hold i Premier League bruger færre og færre engelske spillere, hvilket har været tendens siden oprettelsen af Premier League i 1993. Denne tabel giver et overblik over, hvor mange procent der har været af nationale spillere i Premier League.


1992/93: 72,3
1993/94: 70,1
1994/95: 69,2
1995/96: 63,2
1996/97: 57,3
1997/98: 52,1
1998/99: 48,4
1999/00: 47,4
2000/01: 44,6
2001/02: 43,3
2002/03: 40,1
2003/04: 38,4
2004/05: 39,3
2005/06: 37,4
2006/07: 36,4
2007/08: 33,4
2008/09: 36,5
2009/10: 33,4
2010/11: 36,4
2011/12: 37,4
2012/13: 36,3
2013/14: 33,2
2014/15: 32,3 (indtil nu)


Sidste landskamp for England var sejren over Skotland, hvor der var spilletid til Nathaiel Clyne, Luke Shaw, Chris Smaling, James Milner, Stewart Downing, Alex Oxlade-Chamberlain, Phil Jagielka, Fraser Forster, Adam Lallana, Ross Barkley og Rickie Lambert.

Absolut gode fodboldspillere, men ikke lige navne man vil give ret meget spilletid, hvis man vil vinde en EM eller VM-slutrunde.

På fredag skal Litauen være kanonføde for England, og inden den kamp har FA-formanden, Greg Dyke, været ude med et forslag om at hæve nationale spillere fra otte til tolv blandt Premier League-klubbernes 25-mandstrup. Forslaget har naturligvis mødt stor modstand fra de største klubber, mens reaktionen er omvendt fra de mindre.

Samtidigt slog Dyke fast, at hele 42 ”ikke EU-spillere” i de sidste fem år ikke skulle have modtaget arbejdstilladelse – som Bryan Oviedo, Mame Biram Diouf og Ryo Miyaichi - og at disse regler vil blive opstammet til næste sæson.

Denne debat kommer også efter, at de største engelske klubber har skuffet voldsomt i Champions League i denne sæson samtidigt med at blot 22 % af de spillere, der har startet kampene for Chelsea, Manchester City, Arsenal og Manchester United, har kunnet spille for det engelske landshold.

I sidste sæson var det tal på 28 %, og endnu værre bliver det, hvis man kigger på andre statistikker for Champions League. Her har 23 engelske spillere deltaget, mens hele 78 spaniere og 55 tyskere. Helt komisk bliver det næsten, at denne europæiske turnering har haft 51 brasilianere – og altså kun 23 englændere…

Til den engelske landskamp på fredag er den fodboldglade nation lykkelig over, at Harry Kane er kommet til, hvilket fik Dyke til at spørge:

- Lige pludselig har vi en ung engelsk fyr, der er slået igennem i vores egen turnering. Det er godt nyt, men gad vide, hvor mange andre Harry Kane'er der er rundt omkring, der bare ikke får lov til at spille?


Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER