LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Søren Kronborg

Ronaldinho skifter til mexicansk fodbold

Den mexicanske klub Queretaro skriver på sin hjemmeside, at man har sikret sig Ronaldinho på en toårig aftale.
På trods af, at Ronaldinho efterhånden har nået en alder, hvor de fleste fodboldspillere begynder at overveje et karrierestop, så nægter den brasilianske legende at stille støvlerne på hylden.

Ronaldinho har i løbet af de seneste to sæsoner repræsenteret Atlético Mineiro, men i juli måned blev han fritstillet af den brasilianske klub i kølvandet på en skuffende sæson. Derfor har Ronaldinho været transferfri det meste af sommeren, og han har været sat i forbindelse med stribevis af klubber verden over siden bruddet med Atlético Mineiro.

Nu ser det imidlertid ud til, at Ronaldinho har truffet sin beslutning omkring fremtiden. Queretaro fra den bedste mexicanske række hævder i hvert fald på klubbens hjemmeside, at den tidligere brasilianske verdensstjerne har underskrevet en toårig kontrakt.

Ronaldinho har selv bekræftet klubskiftet i nat på den sociale medieplatform Twitter, og dermed slutter et af sommerens helt store samtaleemner på transferfronten.

Den 34-årige brasilianer har tidligere repræsenteret de tre europæiske storklubber Paris Saint-Germain, FC Barcelona og AC Milan.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder