Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Duelund Jensen

VM-legender: Garrincha - Brasiliens driblekonge

Garrincha skrev sig ind i historiebøgerne som en sand VM-legende med sine præstationer under forskellige slutrunder. Indkast.dk tager dig her med tættere på den brasilianske driblekonge.
Den 20. januar 1983 mistede fodboldverdenen en af sine største spillere nogensinde, da brasilianske Garrincha blev revet væk i en alder af 49 år. Garrinchas minde vil dog leve for evigt - ikke mindst takket være hans VM-præstationer.

Men det lå bestemt ikke i kortene fra fødslen af, at Garrincha skulle indtage en rolle som VM-legende, da han blev født med et meget dårligt ben. Dette endte dog heldigvis ikke med at blive udslagsgivende for Garrinchas fremtid. I stedet fik han en karriere, som de fleste fodboldelskere hjemme i Brasilien nok ville misunde.

Ligesom Pelé, så nærede Garrincha aldrig rigtigt et behov for at prøve kræfter med fodbolden udenfor hjemlandets grænser. På klubplan blev han derfor særdeles kendt for sin tid i Botafogo, for hvem han repræsenterede 581 gange med 232 mål til følge.

Det var dog ikke desto mindre på det brasilianske landshold, at Garrincha formåede at erobre flest hjerter. Kantspilleren nåede nemlig at være med for "Seleção" ved hele tre VM-slutrunder i 1958, 1962 og 1966, hvorunder han fik vist sig som en uundværlig profil, der med sin eksplosive fart og finurlige dribleevner kunne gøre forskellen overfor et hvilket som helst forsvar.

Det blev i alt til to VM-triumfer for Brasiliens driblekonge, da han sammen med landsholdskammeraterne løb med VM-trofæet i både 1958 og 1962.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER