Corona, virussen med leen… eller hvad?

Så godt og hurtigt som det opstod og voksede, så spontant kunne det have gået i vasken. Coronatiden har haft sine ofre – menneskeligt, økonomisk og ja – fodboldmæssigt. Sidstnævnte kategori var FC Vikings tæt på at melde sig ind i. Her, 5 år senere, er der erhvervet nye klubber med planer om yderligere ekspansion – hvordan gør man lige det?

”Vi trænede online – det var nærmest en engelskskole kombineret med træning, og de havde et træningsprogram de skulle følge – de kunne ikke komme på banen i et helt år!”

Den taiwanske liga var ellers en af de første ligaer der åbnede efter corona kom til – sammen med Hviderusland – men dette gjaldt kun for den øverste liga, ikke ungdomshold. Johnni og holdet skulle bare bide tænder sammen – og de tænder blev næsten bidt itu.

”Vi blev skubbet et par niveau ned i alle henseender, og vi var nødt til at bygge det hele op igen fra bunden efter der blev åbnet igen”.

En sensation af de helt store

Projektet kom tilbage på sporet efter en gedigen gang grus i maskineriet – Johnni tog skridtet videre, og bragte FC Vikings til højder, de endnu ikke havde set. Efter et årti og lidt til, havde det, der oprindeligt startede med en mand og hans lille søn i en park udviklet sig til et førstedivisionshold – igen, uden oliemilliardærer, rigmænd eller nationalstater som opbakning.

Hvad der var en sand sensation – lavet af lutter blod, sved og tårer - skulle dog vise sig at være en ret kort fornøjelse. Vikings rykkede direkte ned igen – ikke nødvendigvis på baggrund af holdets kvaliteter, men på baggrund af egne valg, prioriteringer og en generel utilfredshed med det taiwanske fodboldforbund.

”Vi vil faktisk helst ikke op i den øverste division igen. Fodboldverdenen her i Taiwan køres ikke på en ren måde, og der er masser af politik indblandet. Pt. er vi heller ikke registreret i 2. division, fordi vi er simpelthen ikke interesseret i såkaldt professionel fodbold her i Taiwan. Det var en øjenåbner om, hvordan tingene drives her, og vi tog ikke nedrykningen særligt tungt”

Mod nye horisonter

Utilfredsheden med den taiwanske liga og fodboldforbundet har affødt en ny direktion i FC Vikings’ strategi. Gennem at erhverve nye klubber i Asien vil Johnni sende spillerne fra det taiwanske ungdomsakademi til nogle ligaer, hvor fodboldkvaliteten er på en højere hylde, og hvor tingene drives mere professionelt. 

Klubben Maharlika Taguig FC i den filippinske liga, der rangeret 5 pladser højere blandt asiatiske lande i koefficentpoint end Taiwan, er den første erhvervelse.

”Egentligt var det vores sponsorer der foreslog det – og det var vi med på. De får jo bedre kampe og bedre træning. De har en del fremtidsplaner, så vi og vores sponsorer ser det som en god investering”

I januar af dette år blev Maharlika derfor officielt overtaget af Vikings, og spillere fra FC Vikings flokker dertil. I klubben løber der også en spiller, der er særligt bemærkelsesværdig. Ham, der var FC Vikings’ første spiller – altså Johnnis søn Sebastian.

”Han synes, at det er noget anderledes end i Taiwan. De har bedre teknik i Filippinerne, og i det hele taget er det meget mere fysisk betinget, og spillerne er en del stærkere og hurtigere. Og selvfølgelig vejret! Det er en del varmere end Taiwan, og om sommeren kan graderne nemt ramme 40’erne. Han lærer i hvert fald at holde sig hydreret”.

FC Vikings har også i sinde at udvide sig til et mere etableret asiatisk fodboldland – Sydkorea. FC Vikings har nemlig sigtekornet over et universitetshold i Daejeon, som de gerne vil bygge op fra bunden af. Noget a la det, vi ser hos Maharlika, men i et land med langt bedre fodboldinfrastruktur, og flere ressourcer.

Ak – når ungerne flyver fra reden…

Der er også adskillige succeshistorier at tage notits af, når det kommer til tidligere spillere fra akademiet. Taiwan er et land, der ikke har en særlig stolt tradition for at sælge spillere til udlandet. Men det billede er ved at ændre sig.

”Vi har et par stykker, der træner med landsholdet, men vi har også en tidligere spiller der er registreret i Finland, og vi har faktisk også et par stykker der ryger til Stuttgart på en prøvetræning. Men Gomez, altså ham der arbejdede med ungdomsfodbolden på Marshall-øerne, er nok ham, som jeg finder mest inspirerende”.

Og på falderebet fortæller Johnni, at hele ungdomsudviklingen i høj grad er inspireret af den danske breddefodbold, og den danske tilgang til ungdomsudvikling.

”I 16 år har jeg arbejdet på at få noget dansk presset ind over taiwanesisk ungdomsfodbold. Det går fremad, men der er stadigvæk lang vej til andre asiatiske lande. Det er trættende, når mange klubber er tilfredse med forholdene, og det føles lidt som at rende ind i en væg – så ift. ungdomsudvikling vil vi hellere åbne nogle døre andre steder i stedet for.”

Dette var den tredje og sidste del af en række artikler om danske Johnni Nielsen, der har gået fra en eksistens som ganske almindelig familiemand til stifteren af et regulært fodboldempirie. Første del kan du finder HER, hvor Johnni forklarer hvad trak ham til Taiwan og stiftelsen af FC Vikings. Anden del finder du HER, hvor Johnni uddyber ham og FC Vikings’ første internationale bekendtskaber – bl.a. sejre i Brøndby og kokassseoprydning i Cambodja