Fra Slagelse til et asiatisk fodboldimperie – mød Johnni
På de danske breddegrader dækkes asiatisk fodbold simpelthen ikke – til nøds er Japan og Sydkorea i søgelyset grundet deres stjernespillere. Men retter man øjnene mod Taiwan, der, hos den brede befolkning, er kendt for geopolitiske stridigheder og chips, finder man en helt almindelig dansker, Johnni Nielsen. Stifteren af FC Vikings. Et hold, der netop har haft sin første sæson i den bedste taiwanske række.
Han vil gerne have Taiwan på fodboldkortet.
Det her er første afsnit af en længere serie af artikler, der dækker danske Johnni Nielsens rejse fra en familiemand i Danmark til stifteren af et asiatisk fodboldimperie
Firma og familie fik Johnni til Taiwan
Det var alt andet end fodbold der trak ham til Taiwan – det var mere presserende, familierelaterede grunde.
”Grunden til at jeg kom til Taiwan var egentligt mit firma, min datter og min kone, som er fra Taiwan. Det er udgangspunktet for, hvorfor vi tog til Taiwan i 2010. Min datter, Semine. er født med Down -syndrom og hjerteproblemer, og skulle have lagt dræn i øret. Vi var forbi adskillige danske hospitaler, men ingen ville tage ansvar for at ligge i dræn i øret grundet hendes hjerteproblemer. Som far sidder man der og ser at sit barn har meget ondt. Så blev beslutningen i stedet at tage til Taiwan og få behandling, hvor hun efter en uge får lagt dræn. Jeg ejer også et trading-firma der har sin produktion i Taiwan, så det passede også godt i forhold til at rejse frem og tilbage”
Først en, så to, så tre - og så et fodboldhold
Efter flytningen til Taiwan afsøgte Johnni mulighederne for at få sin søn startet til fodbold, men lærte den hårde måde, at det ikke var helt som det danske ungdomssystem. Men så var det bare om at tage skeen i den anden hånd.
” Vi besøgte forskellige klubber i Taipei, men niveauet var ikke som i Danmark – ofte var der ingen struktur på træningen. Derfor begyndte vi selv at spille på en lokal fodboldbane i efter skole og arbejde. Dag 1 startede det med mig og min søn, men efter dag 2 kom der hurtigt flere børn til, og det voksede hurtigt. Efter et halvt år kontaktede vi så min søns skole, hvor vi fik oprettet et fodboldhold. For at spille rigtige, officielle kampe skulle man nemlig være tilknyttet en skole, og heldigvis var skolen med på idéen.”
Hvad der begyndte med en mand og hans søn, havde i løbet af rekordtid udviklet sig til et vaskeægte fodboldhold – ”FC Vikings” skulle det hedde, grundet Johnnis danske ophav. Den danske tilgang til ungdomsfodbold er også noget af det, som Johnni ser som nøglen til at forløse Taiwans fodboldpotentiale.
Noget, Johnni har ladet blive i Danmark, en kontingentet. Det er nemlig fuldkommen frit for ungdomsspillerne.
Fodbold - et allemandseje
Noget af det vigtigste i ungdomsfodbold er, ifølge Johnni, at det skal være gratis. Selvom Taiwan er et land med en stærk økonomi, så han, at mange af de unge voksede op i fattige familier.
”Der var mange børn, der ikke havde råd til at spille fodbold, og flere kom slet ikke med på deres skolehold. Nogle forældre sagde direkte, at man går i skole for at lære, ikke for at spille bold. Men det var altså især regningen, som gjorde det for dyrt at være med. Derfor blev det vigtigt at gøre fodbold mere tilgængeligt for alle – det skal være noget, alle kan være en del af.”
Og som Johnni havde gjort før, måtte han tage skeen i den anden hånd, og igen knokle løs – knokle for at gøre fodbold tilgængeligt for dem, der havde evnerne i fødderne, men ikke i pengepungen.
”Det er jo en stor opgave at drive sådan et projekt. Hvis et skolehold klarer sig godt og kommer i top 3, kan de få penge fra regeringen – til træner, rejser, mad og ophold. Men hvis ikke, må man selv finde sponsorer. Vi har nærmest været hele Taiwan rundt for at samle penge ind og holde det kørende – sponsorpengene har bl.a. gjort det muligt at tage til internationale turneringer i Danmark og Japan.”
Det her var første afsnit i en længere interviewserie. Næste del udgives næste lørdag, hvor der bl.a. følger historier om internationale sejre i Brøndby og kokasseoprydning i Cambodia.