Den nye Messi? Mød Shea Lacey
Shea Lacey har skrevet under på sin første professionelle kontrakt med Manchester United. I en alder af 17 år spås han en stor fremtid for de røde djævle.
Lacey opererer fra en plads som wing for Uniteds ungdomshold. Han beskrives som et af de absolut mest spændende talenter på træningsanlægget Carrington Academy.
Flere spillere har fået prædikatet ‘den nye Messi’ på sig i årenes løb. Der er endnu ingen, som bare tilnærmelsesvis har kunnet leve op til det. Men man skal jo aldrig sige aldrig.
Måske har de en af morgendagens superstjerner rendende rundt i den røde del af Manchester.
Shea Lacey skrev en besked på sin Instagram:
‘Stolt øjeblik for mig og min familie, da jeg skrev under på min første professionelle kontrakt med denne klub.’
Vi må se, om Lacey kan leve op til de høje forventninger i de kommende år. I første omgang må målet være at få debut på Man U's førstehold.
På samme tid som Lacey, var der også flere andre talenter, som blev belønnet med nye kontrakter.