Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Vejen til Arsenal er nu banet for dansker

Thomas Partey er fortid i Arsenal. Den 32-årige midtbanespiller forlader klubben, når hans kontrakt udløber mandag, skriver The Athletic. Parterne kunne ikke nå til enighed om en forlængelse, og derfor bliver det enden på fire år i London for den ghanesiske landsholdsspiller.

Ifølge Sky Sports News er Parteys repræsentanter allerede i dialog med klubber fra både Saudi-Arabien og Europa om et næste skridt i karrieren.

Arsenal har imidlertid ikke ligget på den lade side og har handlet hurtigt på midtbanepositionen. To profiler er på vej ind som erstatning.

Martin Zubimendi ventes officielt præsenteret i næste uge. Arsenal har udløst spanierens frikøbsklausul på 51 millioner pund hos Real Sociedad og har enighed om en lang kontrakt med den 25-årige midtbanemand.

Samtidig er Brentfords Christian Nørgaard også tæt på et skifte til Emirates Stadium. Arsenal og Brentford er blevet enige om en aftale på 10 millioner pund plus fem millioner i mulige bonusser, hvilket kan bringe den samlede pris op på 15 millioner pund for den danske landsholdsspiller.

Dermed står Arsenal over for et markant skifte på den centrale midtbane – med afskeden til Partey og ankomsten af både en spansk og en dansk profil.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart