Tirsdagens engelske rygter: Kudus, Eze og Nkunku
United overvejer Watkins i tilfælde af Højlund-exit
Manchester United vil overveje at gå efter Aston Villas 29-årige engelske angrebsprofil Ollie Watkins, hvis den 22-årige danske landsholdsangriber Rasmus Højlund forlader klubben denne sommer. (Athletic)
Villa vil ikke købe Rashford permanent
Marcus Rashford bliver en del af pre-season i Aston Villa, som han var udlejet til i anden halvdel af sidste sæson, men Villa vil dog ikke gribe muligheden for at købe den 27-årige permanent for de 355 millioner kroner, der er prisen på ham. (Mirror)
Arsenal indleder dialog med Eze
Arsenal har været i dialog med repræsentanter fra Crystal Palace vedrørende et køb af deres 27-årige engelske offensivspiller Eberechi Eze, som har en frikøbsklausul på 599 millioner kroner. (Guardian)
Fulham kigger på Genk-angriber
Fulham vil gå efter Genks 24-årige nigerianske angriber Tolu Arokodare, som også Manchester United og AC Milan lurer på. (Sun)
Tottenham tror på billigere handel af Kudus
Tottenham ønsker at købe West Hams 24-årige ghanesiske offensivprofil Mohammed Kudus, og føler sig selvsikre på, at de kan hente ham for under 754 millioner kroner, som hans frikøbsklausul ligger på. (Telegraph)
West Ham vil overveje at sælge Kudus billigere
West Ham skulle være åbne overfor bud på knap 533 millioner kroner for Kudus, som også både Chelsea, Newcastle og Manchester United viser interesse i. (Guardian)
Chelsea håber på en snarlig indtjening på Nkunku
Chelsea håber på at tjene knap 311 millioner kroner på et salg af deres 27-årige uforløste franske angriber Christopher Nkunku til sommer. (Metro)
Palace vil handle i Middlesbrough
Crystal Palace kigger på en dobbelthandel i Middlesbrough, hvor de vil gå efter den 23-årige engelske midtbanespiller Hayden Hackney og den 20-årige hollandske forsvarsspiller Rav van den Berg for knap 240 millioner kroner totalt. (Sun)
Villa nærmer sig to salg til Championship-mandskaber
Aston Villa står til at miste deres to englændere Louie Barry og Kaine Kesler-Hayden. Hull City og Coventry bliver de nye adresser til angriberen og backen der begge er 22 år. (Athletic)