Ifølge mediet, Diario Sport, er selveste FC Barcelona og Real Madrid ivrige efter at hente en ung hollandsk spiller til klubben. For ifølge mediet er der tale om den 19-årige hollænder, Kees Smit, der til dagligt spiller i AZ Alkmaar.
Smit har repræsenteret det hollandske U19-hold under det netop overståede EM, og her modtog han den fornemme MVP-pris for hele turneringen, som den bedste spiller. Af mediet beskrives han som en ‘organisator’ på midtbanen, og derfor intensiverer FC Barcelona og Real Madrid jagten på ham.
Den 19-årige hollandske midtbaneprofil har i den foregående sæson spillet hele 30 kampe i Æresdivisionen for AZ Alkmaar.