Vildt: Thomas Frank vil hente tidl. FC Nordsjælland-stjerne
Den ny-udnævnte Tottenham-træner ser ud til at være lun på en tidligere Superliga-stjerne.
Mange rygter har floreret i nyhedsbilledet siden Thomas Franks ansættelse i London-klubben. Men nu er der landet endnu en, idet Frank og co. angiveligt er yderst interesseret i den tidligere FC Nordsjælland-profil, Mohammed Kudus.
Den 24-årige Kudus, der til dagligt spiller for West Ham, har også været på Chelseas radar, men nu meldes Frank og co. altså for alvor inde i kampen, hvis man skal tro den anerkendte transfer-guru, Fabrizio Romano. For Romano nævner, at ‘tingene går i en positiv retning mellem Tottenham og Kudus’.
Angiveligt har London-rivalerne fra Chelsea afgivet et bud tidligere på sommeren, der lød på cirka 50 millioner pund for ghaneseren, der nåede 57 kampe for FC Nordsjælland.